fbpx
KONTAKT OS

Strømforhold ved etablering
af ladestandere til elbiler

Hvor skal strømmen trækkes fra?

Når I skal etablere ladestandere til elbiler, skal der trækkes strøm til ladestanderne et sted fra. Men kan det bedst betale sig for jer at trække den fra en eltavle eller et kabelskab? Det hjælper vi med at finde svar på, hvis du læser med nedenfor.

Eltavle eller kabelskab? Hvor skal strømmen trækkes fra? Ladestandere til elbiler

Strøm til ladestandere kan trækkes fra et af disse to forsyningspunkter

1. Fra en eltavle

Træk strømmen til ladestanderne fra eltavlen
Træk strømmen til ladestanderne fra et kabelskab

Trækkes strømmen til ladestanderne fra et kabelskab, skal der købes flere ampere (mere strøm) – og det er ikke billigt. Se priserne her.

Strømmen/amperene i eltavlen har man allerede købt, og derfor skal man ikke købe mere strøm/ampere, medmindre der er behov for at forøge elkapaciteten.

Læs med og få svar på, hvor det bedst kan betale sig for jer at trække strømmen fra.

Eksempel

Der er 50 meter fra eltavlen til den ønskede placering af ladestandere.

Træk strømmen til ladestanderne fra eltavlen
Træk strømmen til ladestanderne fra eltavlen

Der er 10 meter fra kabelskab til den ønskede placering af ladestandere.

Træk strømmen til ladestanderne fra et kabelskab
Træk strømmen til ladestanderne fra et kabelskab

Trækkes strømmen fra eltavlen i ovenstående eksempel vil elektriker- og graveomkostninger formenligt være dyrere end at betale for mere strøm/ampere (tilslutningsbidrag). Her kan det altså økonomisk bedst betale sig at lave en ny tilslutning i et kabelskab.

Hvad der bedst kan betale sig, afhænger altså blandt andet af afstanden fra eltavle til ladestandere kontra afstanden fra kabelskab til ladestandere.

Læs med nedenfor, hvis du vil vide mere om mulighederne for at trække strøm fra de to forsyningspunkter.

1. Strømmen til ladestanderne trækkes fra en eltavle

Hvor trækkes strømmen fra? Ladeløsning.dk

 

En forudsætning for at trække strøm til ladestanderne fra eltavlen er, at der skal være nok uudnyttet strøm.

Er du i tvivl om, hvorvidt I har nok strøm i eltavlen, så findes der heldigvis en løsning på dette. Læs mere her.

Eksempel:

Der går 120 ampere ind til en fælles eltavle, som forsyner 20 lejligheder.

Det daglige forbrug svinger mellem 15 og 100 ampere.

Her kan der under alle omstændigheder anvendes 20 ampere til ladestanderene. Det vil i de fleste tilfælde være nok til 2 ladestandere.

 

Ovenstående eksempel kalder på svar.

1. Hvordan ved man, at der går 120 ampere ind til eltavlen?

Det er der flere måder at finde svar på:

a. Kontakt netvirksomhed (Radius, N1, Cerius).

b. Oplysningerne kan findes i dokumenter, man eventuelt har modtaget i forbindelse med opførelse af bygningen (typisk i nyere byggerier).

c. Hvis man har en elektriker tilknyttet ejendommen, kan denne have informationerne.

d. Det kan være oplyst ved et mærkat på eltavlen.

e. Det kan konstateres ved selvsyn ved at åbne kabelskabene.

Vi giver svar på dette gennem vores rådgivning.

 

2. Hvordan ved man, at forbruget svinger inden for 15-100 ampere?

a. Man kan logge strømforbruget over nogle  uger. Vi har udstyret til at foretage denne logning. Det kan naturligvis lejes. Læs mere her.

b. Hvis man har adgang til en detaljeret forbrugsrapport, hvor strømforbruget på timebasis fremgår, kan man konsultere den.

3. Hvordan ved man, hvor mange ladestandere man kan tilkoble den uudnyttede strøm?

Dette er i sidste ende et spørgsmål om, hvor hurtigt man ønsker, at bilerne skal kunne lade.

Kan man dedikere 20 ampere til 2 ladestandere, får de 10 ampere hver. Det er en opladningstid på et almindeligt batteri på 5-8 timer.

Det vil de fleste vurdere som passende, da man alligevel er hjemme ca. 14 timer hvert døgn.

2. Strømmen til ladestanderne trækkes fra et kabelskab

Strømmen til ladestandere kan trækkes fra et kabelskab - Ladeløsning.dk

Har man IKKE nok strøm i en eksisterende eltavle, trækkes strømmen fra et kabelskab.

I dette tilfælde skal man købe mere strøm ved den lokale netvirksomhed (Radius, Cerius, N1).

Nedenfor ses priserne for de forskellige mængder af strøm, der skal tilkøbes (ampere).
Bemærk, at der er angivet et anbefalet antal ladestik til de forskellige ampereniveauer.

Priser for køb af ampere pr. 1. januar 2024 ifm. med opsætning af ladestandere til elbiler

Konklusion

Som nævnt er der ekstraomkostninger forbundet med at købe flere ampere (mere strøm) i et kabelskab.

På trods af denne omkostning kan det i nogle tilfælde alligevel bedst betale sig at trække strøm fra et kabelskab. Det afhænger af afstanden fra eltavle til ladestandere kontra afstanden fra kabelskab til ladestandere.

Vil du ringes op?

Ved udfyldelse af formularen, ringer vi dig op til en uforpligtende dialog.
Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller spam.

Kort om Ladeløsning

"Ladeløsning er stiftet af mig, Chris.

Virksomheden blev grundlagt med et ønske om at gøre det muligt for virksomheder og foreninger at vælge den optimale ladeløsning til deres behov - uden at man skal blive ekspert først. Derfor tilbyder vi rådgivning.

Rådgivningen skal sikre, at I undgår at beslutte jer for en løsning på et uoplyst grundlag. I skal have en fremtidssikker og økonomisk bæredygtig løsning.

Vi har brugt tiden og ressourcerne på at gennemskue markedet, så du ikke behøver at gøre det samme."

Chris Jønsson