fbpx
KONTAKT OS

Ladestandere til faste pladser i p-kælder, carport og på terræn

Få rådgivning

Ladestandere til boligforeninger med faste p-pladser

Skal din forening undersøge muligheden for at få ladebokse på faste p-pladser frem for på delte eller fælles p-pladser?

På denne side vil vi forklare, hvordan I bedst bærer jer ad, når I vil etablere ladestandere eller ladebokse på faste p-pladser i fx en p-kælder, fælles carport eller garage i boligforeningen.

Hvad er faste p-pladser?

Når den enkelte beboer har sin egen p-plads, hvor kun han eller hun må parkere, er der tale om faste p-pladser.

På fælles p-pladser kan man nøjes med at opstille ladere til deling på et begrænset område af parkeringspladsen. Sådan er det ikke med faste p-pladser. I stedet er I nødt til at forberede en installation, der gør det muligt for alle beboere at få en ladeboks ved deres private p-plads.

Når vi her på siden skriver om ladebokse, er det nærmest det samme som ladestandere: En ladeboks er den elektroniske kasse, der er monteret på en ladestander. På p-pladser, hvor laderen skal monteres direkte på væggen frem for på en stander, er der derfor tale om en ladeboks og ikke en ladestander.

De vigtigste pointer her på siden

Det skal du vide:

  • Hvis din forening kan vælge mellem enten at etablere ladestandere på fælles p-pladser eller faste p-pladser, så er der penge at spare ved at vælge at gøre det på de fælles pladser.
  • Hvis I skal have ladebokse på faste p-pladser, er det bedre at trække ét samlet kabel pr. 8-12 p-pladser, som jeres beboere kan tilslutte sig, frem for at trække et nyt kabel fra eltavlen eller kabelskabet for hver eneste ladeboks, der skal sættes op.
  • I bør vælge samme fabrikat og ladeoperatør til alle jeres ladebokse, så I kan benytte jer af både intern lastbalancering af strøm mellem ladestanderne og dynamisk lastbalancering af strøm mellem bolig og ladestandere.

Vi ved godt, det kan føles uoverskueligt at sætte sig ind i alt om ladebokse, så vi yder uvildig rådgivning om emnet specifikt til boligforeninger.

Få uvildig rådgivning om ladestandere til din bolig­forening

Ladeløsning er en rådgivnings­virksomhed, som kun tjener penge på vores rådgivningsarbejde. Vi har erfaring med at hjælpe bolig­foreninger med at finde den bedste ladeløsning. Du kan kontakte os på 20 31 41 81, og ellers så skal du bare være velkommen til at læse videre her på siden.

Ejer og rådgiver Chris i færd med at rådgive to mænd om ladestandere ved et bord i Ejerforeningen Gadevang.

Hvorfor det er dyrere at etablere ladestandere på faste p-pladser

Det er noget dyrere at etablere ladestandere på faste p-pladser end på fælles p-pladser.

Det er der to grunde til:

1. Med en installation på faste p-pladser skal der trækkes et kabel ud til samtlige parkeringspladser. Omvendt kan en installation på fælles p-pladser nøjes med at dække et mindre område, hvor der stilles ladestandere op i nærheden af hinanden.

2. På fælles p-pladser kan I deles om og rotere ladestanderne i løbet af dagen og ugen. Eftersom de færreste skal lade deres elbil hver dag, kan hvert ladeudtag i gennemsnit forsyne 3 elbiler eller plug-in hybridbiler. Modsat deles I ikke om ladeboksene ved faste p-pladser, og derfor skal I have 3 gange så mange ladere – medmindre nogle beboere kan lave deleordninger med deres naboer.

Hvis I kan vælge mellem at etablere ladestandere på enten faste eller fælles p-pladser, taler økonomien altså for at gøre det på de fælles p-pladser.

Står I til gengæld i den situation, at I har meget få eller slet ingen fælles p-pladser, er det formentlig mere praktisk at etablere ladeboksene på de faste pladser, omend det er dyrere.

Hvorfor en samlet installation er bedst på faste p-pladser

Når jeres forening skal installere ladebokse på faste p-pladser, i fx en p-kælder, garage eller på terræn, kan I enten vælge at trække et kabel fra eltavlen for hver ladestander (se illustrationen for model A nedenfor) eller at trække et samlet kabel på væggen (se illustrationen for model B nedenfor), hvor den enkelte beboer kan tilkoble sin egen ladeboks, hvis han eller hun på et tidspunkt anskaffer sig en elbil. Tilkoblingen sker naturligvis med hjælp fra en autoriseret elinstallatør.

Model A:

Ladebokse i parkeringskælder - med denne løsning trækkes et kabel til den enkelte ladestander direkte fra eltavlen. Illustrationen viser en parkeringskælder, men det kunne lige så vel have været terrænparkering eller carporte.

Selvom illustrationen forestiller en parkeringskælder, kunne det lige så vel have været terrænparkering eller carporte.

Model B:

Ladebokse i parkeringskælder - med denne smartere løsning trækkes et samlet kabel, som man slutter ladeboksene til. Illustrationen viser en parkeringskælder, men det kunne lige så vel have været terrænparkering eller carporte.

Selvom illustrationen forestiller en parkeringskælder, kunne det lige så vel have været terrænparkering eller carporte.

Illustrationerne ovenfor tager udgangspunkt i et eksempel, hvor 5 ud af 12 beboere ønsker en ladeboks på deres faste p-plads i en p-kælder. Det kunne dog lige så godt have været på terræn, hvor føring af kabler dog er dyrere, fordi der skal graves.

De tomme cirkler på illustrationen for model B indikerer alle de p-pladser, hvor installationen er forberedt til etablering af en fremtidig ladeboks.

Forskellen på model A og B er, at de bruger hhv. 5 og 1 kabel til installationen. Det er klart en fordel at benytte sig af model B, da det sparer en hel del kabelmeter og håndværkertimer, hver gang en ny ladeboks skal sættes op.

Model A har desuden også det problem, at hver ladeboks skal kobles på sin egen gruppe i eltavlen. I risikerer derfor på et tidspunkt at løbe tør for plads og være nødsaget til at købe en eltavle mere.

Illustrationerne viser det, man kalder en zone, hvilket oftest er et udsnit af en større ladeløsning. En zone dækker optimalt 8-12 parkeringspladser. Grunden til man opdeler i mindre zoner, er at ladeboksene er konstrueret til at sidde i en installation af begrænset strømstyrke.

Model B: Hvem betaler for hvad?

Med model B ser vi oftest at foreningen eller lauget betaler for det første stadie af installationen, og den enkelte beboer betaler for det sidste stadie:

1. Foreningen/lauget betaler for den samlede installation, hvor der trækkes et kabel forbi samtlige faste p-pladser.

2. Beboeren betaler selv for egen tilslutning og egen ladeboks: Når kablet først er installeret, kan den enkelte beboer så løbende tilslutte sig installationen ved sin egen p-plads, når han eller hun får elbil eller plug-in hybridbil.

Det kan være bekosteligt at få etableret ladebokse på faste p-pladser: Selvom foreningen sparer nogle penge ved at beboerne betaler for deres egne ladebokse og tilslutninger, kan det koste mange penge at installere første stadie.

Model B er dog alligevel den bedste løsning til formålet: Den høje pris er et vilkår, I ikke kommer udenom, hvis jeres forening skal have ladebokse på faste p-pladser.

Lastbalancering

Der skelnes mellem to typer af lastbalancering: intern lastbalancering og dynamisk lastbalancering. Det er muligt at benytte begge, da de ikke udelukker hinanden.

Intern lastbalancering er et system, der fordeler strømmen ligeligt mellem ladeboksene, afhængigt af hvor mange biler der lader lige nu. Det er kun muligt at benytte intern lastbalancering for de af jeres ladebokse, der er af samme fabrikat og har samme ladeoperatør.

Det er derfor en fordel, hvis I fra begyndelsen koordinerer installationen således, at den samme type ladeboks sættes op alle steder.

Den interne lastbalancering sørger for altid at sætte den fulde disponible strømkapacitet til rådighed for de ladebokse, der er i brug. Det gør den ved at udnytte, at det er ganske sjældent, at alle ladere er i brug samtidig.

Uden intern lastbalancering ville I være nødt til altid at reservere strøm til, at alle ladestandere kunne være i gang på fuldt drøn. Det vil betyde dårlig udnyttelse af den tilgængelige strøm og dermed en dyrere løsning.

Eksempel:
10 ladere deles om 43 kW. Når alle 10 ladere er i gang på samme tid, tildeler lastbalanceringen dem 4,3 kW. hver. Hvis det derimod kun er 6 af de 10 ladere, der er i brug på samme tid, tildeles de i stedet 7,1 kW hver, da de nu kun skal deles 6 ladere om 43kW. Intern lastbalancering kaldes også for intelligente ladebokse.

Dynamisk lastbalancering

Dynamisk lastbalancering ligger et skridt længere fra laderne end intern lastbalancering: Her er det nemlig hele eller dele af bygningens øvrige strømforbrug – altså lys og elevatorer m.m. – der overvåges, så ladestanderne kan få mest mulig strøm. Hvis strømmen trækkes direkte fra et kabelskab, er dynamisk lastbalancering overflødig, da kablingen så går udenom ejendommens egen strømforsyning.

Systemet fungerer sådan, at bygningens øvrige fællesinstallationer har 1. prioritet, og ladeboksene får, hvad der er til overs. Bemærk, at der ofte ‘kun’ kan og må laves dynamisk lastbalancering på foreningens fælles strømforbrug og ikke forbruget i boligerne.

Med dynamisk lastbalancering, får din forening mest muligt ud af den disponible strøm, uden nogensinde at risikere at nogle elinstallationer mangler strøm eller overbelastes.

For at kunne gøre brug af dynamisk lastbalancering er det nødvendigt, at I har den samme ladeboks alle steder – ligesom det er for intern lastbalancering.

Eksempel:
En bygning kan i alt anvende 100 kW. Bygningens strømforbrug er 70 kW. Det efterlader 30 kW. Den dynamiske lastbalancering vil derfor give laderne mulighed for at bruge op til 30 kW. Når så lys og elevatorer m.m. er slukket (typisk om natten), anvender bygningen kun 10 kW. Dette efterlader i stedet 90 kW, som den dynamiske lastbalancering derfor gør tilgængelige for laderne. Bygningen har altså altid 1. prioritet og laderne 2. prioritet.

Dynamisk lastbalancering er især smart i ejendomme, hvor strømforbruget er lavt om natten, da det ofte er det tidspunkt, hvor el- og plug in hybridbiler står parkeret til opladning.

Hvilken ladeoperatør er den bedste til faste p-pladser?

Der er rigtig mange lade­operatører på det danske marked. For at danne et overblik, anbefaler vi derfor, at I orienterer jer ud fra den løsning, de tilbyder. Løsningerne kan groft opdeles alt efter:

    A. Om de tilbyder dynamisk lastbalancering.
      B. Størrelsen på det gebyr lade­operatøren tager pr. kWh eller pr. ladeudtag.
        C. Om jeres beboere skal bruge et specifikt abonnement, før det kan betale sig at vælge ladeoperatøren.
          D. Om de benytter sig af almindelige ladebokse, som det vil være muligt at få en anden lade­operatør til at betjene, hvis I i fremtiden ønsker at skifte lade­operatør.

Vores rådgivning hjælper jer bl.a. med at navigere i junglen af ladeoperatører, så I kan finde en, der kan tilbyde de ydelser, der er vigtigst for ladeløsningen i jeres forening.

Forbered jer

Alle prognoser viser, at Boligforeninger får behov for ladestandere i fremtiden, selv hvis behovet endnu ikke har meldt sig. Energistyrelsen forventer, der vil være 1.000.000 plug-in hybrid- og elbiler på vejene i 2030. Din egen boligforening kan derfor lige så godt nu forberede sig på at skulle tage stilling til, hvilken ladeløsning I ønsker.

Husk desuden, at foreningens behov kan være større, end det ser ud: Der kan nemlig være beboere, som ikke ønsker at udskifte benzinbilen, før de ved, de kan lade en elbil op derhjemme. De vil utvivlsomt sætte stor pris på, at I forbereder installationen, så det er nemmere og billigere for dem at sætte deres egen ladeboks op.

De vil utvivlsomt sætte stor pris på, at I forbereder installationen, så det er nemmere og billigere for dem at sætte deres egen ladeboks op.

Hurtig eller langsom opladning til boligforeninger?

Langsom opladning er oftest den bedste løsning for boligforeninger. Det skyldes, at DC-ladestandere og den dertil­hørende installation er markant dyrere.

Med langsom opladning kan I stadig lade jeres biler op på ca. 5-12 timer. Og da ladeboksene er placeret på boligforeningens parkerings­plads snarere end ved en motorvej eller tankstation, opholder beboeren sig naturligvis bare i sit eget hjem mens bilen lades. De langsomme AC-ladestandere er derfor som hovedregel et bedre valg for boligforeninger end lynladerne.

Yderligere ressourcer

Hvis du har spørgsmål til den situation din boligforening står i, er du velkommen til at ringe på 20 31 41 81.

Ellers kan du på Elbilviden.dk finde nogle generelle ressourcer til boligforeninger, som vi godt tør anbefale, da deres information er uvildig.

Du kan også få et uforpligtende opkald ved at taste dine oplysninger ind i formularen herunder.

Vil du ringes op?

Ved udfyldelse af formularen, ringer vi dig op til en uforpligtende dialog.
Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller spam.

Kort om Ladeløsning

"Ladeløsning er stiftet af mig, Chris.

Virksomheden blev grundlagt med et ønske om at gøre det muligt for virksomheder og foreninger at vælge den optimale ladeløsning til deres behov - uden at man skal blive ekspert først. Derfor tilbyder vi rådgivning.

Rådgivningen skal sikre, at I undgår at beslutte jer for en løsning på et uoplyst grundlag. I skal have en fremtidssikker og økonomisk bæredygtig løsning.

Vi har brugt tiden og ressourcerne på at gennemskue markedet, så du ikke behøver at gøre det samme."

Chris Cording Jønsson