Begreber om elbiler, ladebokse og elektricitet

Når man ønsker at lade sin elbil, holdes ladebrikken op mod ladeboksens RFID-læser. Den låser boksen op og registrerer, hvor mange kWh der bruges, som efterfølgende kan bruges til afregning. Der findes flere forskellige ladebrikker. Udover at alle ladeoperatører har deres egen ladebrik, så findes der virksomheder, som gennem aftaler med ladeoperatører har lavet en universel ladebrik, der passer til forskellige ladebokse (fx Plugsurfing). De fleste ladebokse kan også betjenes med en app. 

Type-2 stikket anvendes til ‘langsom’ opladning (A/C). Disse kaldes også destinationsladere og er typisk etableret steder, hvor man holder over en længere periode fx i hjemmet eller på arbejdspladsen. Det anbefales, at man altid har et Type-2 ladekabel med sig, så man også kan lade sin elbil, når ladeboksen ikke er monteret med et fast kabel.  

CCS-stikket (Combined Charging System) er en udvidelse af Type-2 stikket, som anvendes til hurtig opladning (D/C). Det er ofte det samme hun-stik, der anvendes i elbilen – blot med de 2 ekstra ben til hurtig ladning (D/C), som ses på billedet.

Ladeoperatøren er den ansvarlige virksomhed for at drive laderstanderne. De står for at afregne med kunder, vedligeholde og servicere ladeboksene. Dem findes der flere af på det danske marked, og de varierer i deres ydelser. Nogle af disse operatører er EON, Clever, Spirii og Sperto. 

Lastbalancering betyder, at ladeboksene kommunikerer internt, så de fordeler den strøm, der er tilgængelig. Lastbalancering gør det muligt at spare omkostninger på det samlet forsyningsomfang, fordi det sjældent sker, at alle ladeboksene er i brug på samme tid. Klik her for at se en kort video om lastbalancerings-princippet. 

Pullerter kender vi fra P-pladsen. De har til formål at beskytte mod påkørsel af ladestandere. Vi anbefaler generelt, at der opsættes pullerter, hvis der etableres fritsående ladestandere.

En elbil har et internt ladeaggregat, som har funktionen at konvertere vekselstrøm (A/C) til jævnstrøm (D/C). Det er nødvendigt, da et batteri kun kan bruge jævnstrøm (D/C). Lader man ved en D/C ladeboks, har denne et indbygget ladeaggregat. Dermed går strømmen direkte på elbilens batteri, og skal IKKE gennem elbilens ladeaggregat først. Ladeboksen interne ladeaggregat er mere effektivt end bilens, og derfor går D/C opladning hurtigere end A/C ladning. I hjemmet sker den samme proces, da vores stikkontakter afgiver vekselstrøm, som skal oplade et batteri fx en mobiltelefon. Her har telefonen indbygget et ladeaggregat, der konvertere strømmen. 

Dette er punktet forsyningen bliver trukket fra. Helt nøjagtigt er det afgangsklemmerne, der skiller det offentlige elnet og ejendommens forsyning. I kabelskabet er der placeret sikringer, relæer, målere, stikledning m.m. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål til forsyning.  

Eltavlen er centralen for den strøm, der bruges i et hus, en lejlighed eller ladeboks. Eltavlen styrer elinstallationerne, som er tilsluttet elnettet. Strømmen kommer fra forsyningspunktet, videre til eltavlen, og ledes derefter ud til de respektive installationer (stikkontakter, lamper m.m.). I eltavlen er der placeret sikringer, relæer, målere m.m. I større byggerier og lejligheder er der ofte både hovedtavler og undertavler. Hovedtavlen er tavlen nærmest forsyningspunktet. Herfra fordeles strømmen ud til flere undertavler fx ud til de respektive opgange i et lejlighedskompleks. 

Sikringer beskytter ledninger og installationer mod overbelastning, fordi strømmen først skal igennem sikringerne. Sikringer er dimensioneret til at kunne klare samme belastning som ledningerne. Når sikringen modtager for stor belastning afbrydes strømmen, og dermed beskytter man ledningerne og den øvrige installation.

Et relæ er en fejlstrømsafbryder. Den detekterer om der går lige meget strøm ind og ud af en installation, og hvis forskellen er større end den forudbestemte grænse, afbryder den automatisk strømmen. Er der forskel på belastningen ind og ud af en installation, betyder det, at strømmen løber ud et andet sted – potentielt en person. Et relæ er altså en sikkerhedsmæssig foranstaltning. Der findes forskellige typer af relæer. Læs mere under DC-beskyttelse, hvis du vil vide, hvordan disse påvirker etableringen af ladestandere. 

Et styreskab kan ofte anbefales i tilfælde, hvor der skal tilsluttes strøm til ladeboksene fra et nyt forsyningspunkt. Med et styreskab, som er placeret udenfor, undgår man at trække kabler til den eksisterende tavle. Derimod etableres en eltavle tæt ved ladestanderne. Denne tavle placeres i et styreskab, som er dedikeret til ladeboksene. I skabet er det placeret sikringer, relæer, målere m.m. ligesom i en almindelig eltavle.

For at forstå DC-beskyttelse er det nødvendigt først at forstå, at der er forskellige relæer. A-relæer og b-relæer. Disse relæer sidder i eltavlen/styreskabet. Forskellen i denne sammenhæng er, at a-relæer magnetiseres, hvis der løber jævnstrøm tilbage i installationen, og dermed mister relæet sin grundlæggende funktion, nemlig at afbryde ved fejlstrømme. DC-beskyttelse forhindrer, at relæet magnetiseres, fordi den detekterer, om der løber DC (jævnstrøm) ud af ladeboksen. DC-beskyttelsen er altså placeret i ladeboksen. Sker dette, afbryder boksen, og a-relæet i eltavlen/styreskabet når ikke at blive magnetiseret. Et b-relæ magnetiseres ikke ved tilbageløb af jævnstrøm, og derfor er DC-beskyttelse ikke nødvendigt i disse tilfælde. Et b-relæ er dyrt, hvorfor det nogle gange kan betale sig at installere et a-relæ og købe en ladeboks med DC-beskyttelse.

Ampere er måleenheden for strømstyrke. Det er denne faktor, der justeres afhængig af den ønskede ladeeffekt og dermed ladehastighed. Det er også ampereniveauet, der betales for, når man køber forsyning ved netvirksomheden. Ampere fortæller noget om mængden af elektroner i et kredsløb, altså  hvor meget strøm, der er. 

Volt er måleenheden for elektrisk spænding. Det fortæller noget om, hvor meget energi, der er i strømstyrken (Ampere), og dermed hvilken spænding elektronerne transporteres med gennem kablerne. Det er altså mængden af strøm (Ampere) ganget med strømmens spænding (Volt), der afgør effekten (Watt). I de danske hjem er der en spænding på ca. 230 V på en fase. Mellem to faser er spædingen ca. 400 V.

kWh anvendes, når der refereres til mængden af energi, fx størrelsen på et batteri eller energiforbrug over en tidsperiode. 1 kWh svarer til 1 kW i en time, eller 2 kWh i en halv time. Så hvis man lader med 2 kW i 5 timer, så er batteriet blevet opladt med 10 kWh

Vekselsstrøm betyder, at strømmen i et kredsløb veksler mellem plus og minus. Det er vekselstrøm, vi har i vores elnet, og det som kommer ud af vores stikkontakter. Et batteri kan ikke bruge ikke vekselstrøm, men derimod jævnstrøm. Så for at en elbil kan anvende strømmen, der kommer fra en ladeboks, skal vekselstrømmen ensrettes til jævnstrøm. Dette sker enten i elbilens eller ladeboksens interne ladeaggregat. 

Energinet er et selvstændigt statsligt selskab, der har det overordnet ansvar for udviklingen og driften af transmissionnettet og elsystemet i Danmark.

Netvirksomheder ejer distributionsnettet, som er de kabler, der går ud til de enkelte ejendomme i landet. Netvirksomheden indhenter målinger om kundernes elforbrug. Netvirksomheden videresender denne data til elleverandøren. Det er netvirksomheden man skal kontakte, for at indhente oplysninger om ejendommens forsyningsomfang (fx Radius). Find din lokale netvirksomhed her.