
Ladestandere til boligforeninger
Information om ladestandere til boligforeninger
Undersøg behovet i din forening
Ikke alle boligforeninger har behov for ladestandere endnu. Det første, du bør undersøge, er derfor, hvor mange elbiler og plug-in hybridbiler I har i din boligforening. I gennemsnit kan op til tre biler deles om et ladeudtag. Den umiddelbare konklusion er derfor, at I har behov for 1 ladeudtag per 3 plug-in hybrid- eller elbiler i foreningen. Regnestykket kan dog i visse tilfælde være mere kompliceret.
Læs om de forhold, der kan komplicere regnestykket og få hjælp til at tage højde for dem i dit estimat.
Forbered jer
Boligforeninger får behov for ladestandere i fremtiden, selv hvis behovet endnu ikke har meldt sig. Energistyrelsen forventer, der vil være 1.000.000 plug-in hybrid- og elbiler på vejene i 2030. Din egen boligforening kan derfor lige så godt nu forberede sig på at skulle tage stilling til, hvilken ladeløsning I ønsker.
Husk desuden, at foreningens behov kan være større, end det ser ud: Der kan nemlig være beboere, som ikke ønsker at udskifte benzinbilen før de ved, de kan lade en elbil op derhjemme. De vil utvivlsomt sætte stor pris på, at I får etableret ladestandere i foreningen.
Få uvildig rådgivning om ladestandere til din boligforening

Hvilken ladeløsning er den bedste?
- A. Om de giver jer mulighed for at hæve opladningsprisen på ladestanderne, så I kan refinansiere investeringen.
- B. Om de tilbyder at lægge ud for etableringsomkostningerne.
- C. Om jeres beboere får brug for en abonnementsløsning til at benytte ladestanderne.
Det rigtige valg af ladeoperatør afhænger derfor af, hvad din forening har behov for, og hvilken situation I står i. Der er mange andre ting end ladeoperatøren, der spiller ind på, hvilken ladeløsning der er bedst, men valget af ladeoperatør er en af de større ting, I skal tage stilling til.

En fremtidssikret løsning
Din boligforenings behov for ladestandere vil blive større med tiden. Derfor er det en rigtig god ide, hvis I fra begyndelsen forbereder installationen sådan, at den kan udvides med flere ladestandere, uden der på ny skal graves og lægges ledninger.
Kan ladestanderne gøres private?
Omvendt kan din forening vælge at lægge et gebyr på opladningen, som kan hjælpe med at tjene investeringen ind igen. I så fald kan det være værd at overveje, om I vil gøre nogle af ladestanderne offentlige eller fx gøre dem offentlige i arbejdstiden.
I kan også løbende ændre på, om ladestanderne skal være offentlige eller private. Det er altså ikke en bindende beslutning. Vær dog opmærksom på, at der er krav om at installationen skal beskyttes mod transiente overspændinger, hvis de skal være offentlig tilgængelige.
Hurtig eller langsom opladning til boligforeninger?
Yderligere ressourcer
Hvis du har spørgsmål til den situation din boligforening står i, er du velkommen til at ringe på 20 31 41 81.
Ellers kan du på Elbilviden.dk finde nogle generelle ressourcer til boligforeninger, som vi godt tør anbefale, da deres information er uvildig.