Ofte stillede spørgsmål
Hvor lang tid tager det at oplade en elbil eller plug-in hybridbil derhjemme?
Tommelfingerreglen siger ca. 5-10 timer for en fuld opladning (ca. 50 kWh) på en elbil.
For en plug-in hybridbil tager det typisk 3-4 timer (ca. 13-20 kWh).
Svaret afhænger af, hvor meget strøm der kommer ud af ladeboksen, og hvor meget strøm bilen kan modtage. Flere plug-in hybridbiler kan max. modtage 3,7 kW, da de kun lader på én fase. De fleste elbiler kan modtage 11 kW (3 faser).
Hvor langt kan man køre på en fuld opladning?
Man kan typisk komme mellem 200-700 km på en fuldt opladet elbil.
Over et helt år kommer man ca. 5 km på 1 kWh i gennemsnit.
Så svaret afhænger af:
1. Størrelsen på bilens batteri
2. Bilens energieffektivitet. Altså bilens evne til at bringe dig mest muligt frem med mindst mulig energi. Se hvor effektiv din bil er her.
3. Hvilken slags vind og vejr der køres i, og om det er by- eller motorvejskørsel. Vintervejr og motorvejskørsel betyder, at batteriet drænes hurtigere. Når det er værst, kommer man ca. 3 km på 1 kWh, og når det er bedst ca. 8 km på 1 kWh.
Hvad koster det at etablere ladestandere i en forening eller virksomhed?
Prisvariationen afhænger af 3 omkostningspunkter:
1. Skal der købes mere strøm/flere ampere?
Hvis der ikke er nok strøm (ampere) til at forsyne ladestanderne, skal der købes flere ampere.
Dette er en engangsbetaling og koster minimum kr. 20.000 inkl. moms.
2. Installation (elektriker- og graveudgifter)
Denne post afhænger af følgende:
a. Hvor langt skal der trækkes kabler og graves?
b. Hvilket underlag skal der graves i (jord/asfalt)?
c. Hvor kompliceret er installationen? Mandetimer er dyre.
Minimumspris ca. kr. 5.000 inkl. moms.
3. Ladeudstyr
Ligesom alt andet kommer ladeudstyr i forskellige prisklasser.
En ladeboks (ét ladeudtag) koster mellem kr. 6.500-14.000.
Der er forskel på de tekniske specifikationer og kvalitet.
Hertil kommer udgifter til søjler (hvis boksen ikke kan være væghængt), pullerter som beskytter mod påkørsel og eventuel skiltning.
Vil du vide mere om udgifterne forbundet med etablering af ladestandere? Klik her.
Hvor mange ladebokse skal man bruge?
Det skyldes, at alle ikke har brug for at lade hver dag.
Dette er forudsat et gennemsnitligt kørselsbehov på ca. 15.000 km/året pr. bilist.
Læs mere her.
Hvordan kan man tjene etableringsomkostningerne ind igen?
Der findes to metoder, hvorpå investeringen kan tilbagebetales. Typisk kan investeringen tilbagebetales på 5-10 år.
1. Tjen penge på hver opladning
2. Intern tilslutningsordning
Læs mere om de to metoder her.
Hvad koster ladeudstyret (ladeboks, søjle, pullert m.m.)?
Ladeboks (1 ladeudtag): kr. 6.500 – 13.500 inkl. moms
Ladebokses pris afhænger af de tekniske specifikationer, materiale og brugervenlighed (farveskærm, lys og lyde).
Søjler: kr. 2.500 – 7.000 inkl. moms
Kan ladeboksene ikke monteres direkte på en facade, skal de placeres på en søjle.
Pullert: kr. 1.500 – 6.000 inkl. moms
I nogle tilfælde kan det være en idé at beskytte ladestanderne mod påkørsel. Her skal der investeres i pæle/pullerter, som kan monteres foran ladestanderne.
Læs mere her.
Hvor skal strømmen trækkes fra?
Strømmen kan trækkes fra ét af disse to forsyningspunkter:
1. Fra en eltavle
2. Fra et kabelskab
Det er forskelligt fra ejendom til ejendom, hvor det bedst kan betale sig at trække strømmen fra. Forhør jer ved en ladeoperatør, elektriker eller hos os for at sikre jer, at I trækker strømmen fra det optimale forsyningspunkt.
Læs mere her.
Hvordan køber man mere strøm?
Er der ikke nok strøm (ampere), skal der købes mere fra netvirksomheden (Radius, Cerius, N1).
Dette sker gennem en autoriseret el-installatør.
Vi varetager naturligvis dette gennem et samarbejde.
Læs mere her.
Vil du ringes op?
Ved udfyldelse af formularen, ringer vi dig op til en uforpligtende dialog.
Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller spam.
Kort om Ladeløsning
"Ladeløsning er stiftet af mig, Chris.
Virksomheden blev grundlagt med et ønske om at gøre det muligt for virksomheder og foreninger at vælge den optimale ladeløsning til deres behov - uden at man skal blive ekspert først. Derfor tilbyder vi rådgivning.
Rådgivningen skal sikre, at I undgår at beslutte jer for en løsning på et uoplyst grundlag. I skal have en fremtidssikker og økonomisk bæredygtig løsning.
Vi har brugt tiden og ressourcerne på at gennemskue markedet, så du ikke behøver at gøre det samme."