Hvad koster det at oplade en elbil?
En fuld opladning af en almindelig elbil (50 kWh) koster mellem kr. 50-500.
De månedlige udgifter for en elbilist, som kører 15.000 km. pr. år ligger mellem kr. 200-2.500.
Årsagen til at spændet er så stort, er at opladningprisen ved en ladestander varierer meget afhængigt af, om der lades derhjemme eller på farten ved offentlige ladestandere.
For at se de månedlige udgifter ved én bestemt opladningspris klik her.
Læs med nedenfor, hvis du vil nørde de månedlige udgifter for en elbilist mere detaljeret.
Bemærk, at der skelnes mellem løsninger, hvor der betales pr. kWh og fastprisabonnementer.
Opladning af elbil derhjemme: Under punkt 1 og 2 nedenfor kan du læse nærmere om priserne for opladning af elbil ved henholdsvis fælles og private ladestandere.
1. Opladningsprisen ved fælles ladestandere (boligforeninger og virksomheder)
Afhængigt af hvilken løsning, der vælges, skal man som elbilist enten betale en kWh-pris eller en fast månedlig abonnementspris for opladning:
1.1 Betaling pr. kWh (ikke fastprisabonnement)
Her fastsætter boligforeningen eller virksomheden selv en opladningspris overfor brugeren/elbilisten.
Denne pris er typisk mellem kr. 2 og 8 pr. kWh pr. 1. september 2022 afhængig af strømprisen.
Regnestykket ser derfor således ud, med en opladningspris på kr. 5 pr. kWh:
5 (opladningspris) * 250 kWh (kørsel svarende til 15.000 km/år) = kr. 1250 pr. måned
Klik her for at se en tabel, som viser de månedlige udgifter ved forskellige kWh-priser og kørselsbehov.
Bemærk, at det er ejeren af ladeboksen, der modtager elafgiftsrefusionen.
Elafgiftsrefusionen indgår derfor ikke i dette eksempel, da det tager udgangspunkt i økonomien for elbilisten og IKKE ejeren af ladeboksen. Vil du læse mere omkring økonomien for ejeren (forening/virksomhed) af ladeboksen, så klik her.
1.2 Betaling gennem fastprisabonnement
Fastprisabonnementer udbydes fortrinsvis af Clever og E.ON. Nedestående tager udgangspunkt i Clevers løsning.
Der er to forskellige kundeforhold til Clever. Det ene er mellem ejeren af ladeboksen og Clever, og det andet er mellem elbilisten og Clever. Ved boligforeninger og virksomheder er det typisk to forskellige kunder.
1.2.1 Afregning mellem Clever og ejeren af ladeboksen
Her afregnes strømmen i første omgang over elregningen – ligesom med en løsning, hvor der afregnes pr. kWh (ovenstående løsning).
Strøm brugt på opladning af elbil fjernaflæses af Clever gennem en måler i ladeboksen. Ejeren af ladeboksen bliver tilbagebetalt én gang i kvartalet jf. denne takst.
Pointen er, at dette regnestykke skal gå i nul.
Hertil betaler ejeren af ladeboksen kr. 124 pr. måned pr. ladeudtag inkl. moms i servicegebyr/leje af ladeboks.
1.2.2 Afregningen mellem Clever og elbilisten
Her kan man enten betale gennem et fastprisabonnement eller kr. 8/kWh.
Priserne på fastprisabonnementer er:
For elbilister: kr. 1439 pr. måned inkl. energitillæg t.o.m. 31. december 2022
For plug-in hybridbiler: kr. 685 pr. måned inkl. energitillæg t.o.m. 31. december 2022
Med et fastprisabonnement kan du også benytte Clevers ladenet uden yderligere afregning.
Bemærk, at Clever frit kan justere priserne: Fra 1. april 2023 stiger abonnementsprisen for elbil og plugin-hybrid med hhv. 50kr./md. og 80kr./md. Herudover erstattes Clevers energitillæg fra 1. januar 2022 med et forbrugsbaseret tillæg pr. kWh, der svarer til den del af elbilistens gennemsnitlige opladningspris, som ligger over 2,25kr:
Forbrugsbaseret tillæg = antal kWh*(Gennemsnitspris for opladning – 2,25)
2. Opladningsprisen derhjemme i garagen
Afhængigt af hvilken løsning, der vælges, skal man som elbilist enten betale en kWh-pris eller en fast månedlig abonnementspris for opladning:
2.1 Betaling pr. kWh (ikke fastprisabonnement)
Her trækkes strømmen fra husets eltavle, og betalingen sker gennem den elleverandør, som man i forvejen betaler sit elforbrug igennem.
Er man berettiget til elafgiftsrefusion kan man få kr. 0,89/kWh tilbage for den strøm der bruges til opladning af elbil. (OBS: elafgiften sænkes midlertidigt til 3 øre fra 1. januar 2023 til 30. juni 2023)
Man får refusionen ved at tegne et abonnement med en ladeudbyder, som søger denne refusion hos staten. Man skal være momsregistreret for at være berettiget til elafgiftsrefusionen, og derfor kan privatpersoner ikke søge den.
Denne ladeudbyder kan typisk fjernaflæse strømforbruget brugt på opladning af elbil gennem en indbygget måler i ladeboksen. Her skal du ikke foretage dig noget for at modtage refusionen.
Ladeudbyderen tager kr. 69-150/måned for at søge refusionen og sende beløbet til ejeren af ladeboksen.
Derfor ser et realistisk regnestykke for opladning af elbil således ud:
((51 – 0,892)* 250kWh3) + 754 = kr. 1100/måned
1: Strømpris. Fremgår af din elregning. Husk, at du typisk vil lade din elbil mere om natten end om dagen og derfor vil strømprisen være billigere end prisgennemsnittet
2: Elafgiftsrefusionen
3: Strømforbrug på elbil pr. måned med et kørselsbehov på 15.000 km/år.
Du skal dividere dine km pr. måned med 5, for at få det antal kWh du bruger.
4: Abonnement for at få elrefusion
Du kan bruge denne side til sammenligning af de forskellige udbydere.
2.2 Betaling gennem fastprisabonnement
Fastprisabonnementer udbydes fortrinsvis af Clever og E.ON. Nedestående tager udgangspunkt i Clevers løsning.
Der er to forskellige kundeforhold til Clever. Det ene er mellem ejeren af ladeboksen og Clever, og det andet er mellem elbilisten og Clever. Ved boligforeninger og virksomheder er det typisk to forskellige kunder.
2.2.1 Afregning mellem Clever og ejeren af ladeboksen
Her afregnes strømmen i første omgang over elregningen – ligesom med en løsning, hvor der afregnes pr. kWh (se ovenstående løsning under 1.1).
Strøm brugt på opladning af elbil fjernaflæses af Clever gennem en måler i ladeboksen. Ejeren af ladeboksen bliver tilbagebetalt én gang i kvartalet jf. denne takst.
Pointen er, at dette regnestykke skal gå i nul.
2.2.2 Afregningen mellem Clever og elbilisten
Her kan man enten betale gennem et fastprisabonnement eller kr. 8/kWh.
Priserne på fastprisabonnementer er:
For elbilister: kr. 1439 pr. måned inkl. energitillæg t.o.m. 31. december 2022
For plug-in hybridbiler: kr. 685 pr. måned inkl. energitillæg t.o.m. 31. december 2022
Med et fastprisabonnement kan du også benytte Clevers ladenet uden yderligere afregning.
Bemærk, at Clever frit kan justere priserne: Fra 1. april 2023 stiger abonnementsprisen for elbil og plugin-hybrid med hhv. 50kr./md. og 80kr./md. Herudover erstattes Clevers energitillæg fra 1. januar 2022 med et forbrugsbaseret tillæg pr. kWh, der svarer til den del af elbilistens gennemsnitlige opladningspris, som ligger over 2,25kr:
Forbrugsbaseret tillæg = antal kWh*(Gennemsnitspris for opladning – 2,25)
Under punkt 3 og 4 nedenfor kan du læse om forskellen mellem ladeprisen ved henholdsvis langsomme og hurtige offentlige ladere.
3. Opladningsprisen ved offentlige tilgængelige AC-opladere (almindelig/langsomme opladere. Max 22 kW)
3.1 Betaling pr. kWh (ikke fastprisabonnement)
Opladningsprisen på offentlige langsomme/almindelig opladere ligger typisk på kr. 4-8/kWh.
Find den offentlige ladestander nærmest dig her.
Desværre fremgår opladningsprisen ikke af ovenstående link, da den varierer alt efter hvilken app eller ladebrik, du anvender.
3.2 Betaling gennem fastprisabonnement (Clever)
Her betaler man ikke for den enkelte opladning.
Opladning på Clevers offentlige ladenet er inkluderet i abonnementsprisen.
4. Opladningsprisen ved hurtig- og lynladere fx. ved motorvejsafkørsler (over 22 kw)
4.1 Betaling pr. kWh (ikke fastprisabonnement)
Opladningsprisen på offentlige lyn- og hurtigladere ligger typisk på kr. 4-10/kWh.
Opladningsprisen på disse ladere er højere, da de kan oplade bilen noget hurtigere.
Ydermere er anlægsomkostningerne for ladeoperatøren høje, hvilket naturligt leder til en højere opladningspris.
Find den offentlige hurtig- eller lynladestander nærmest dig her (du skal kigge efter en effekt på over 22kW).
Desværre fremgår opladningsprisen ikke af ovenstående link, da den varierer alt efter hvilken app eller ladebrik, du anvender.
4.2 Betaling gennem fastprisabonnement (Clever)
Her betaler man ikke for den enkelte opladning.
Opladning på Clevers offentlige ladenet er inkluderet i abonnementsprisen.
Fastprisabonnement vs. afregning pr. kWh
– for elbilisten
Her ses en graf, hvor afregning af elbil-opladning sker pr. kWh vs. gennem et fastprisabonnement.
Bemærk, at der er gjort nogle forudsætninger for at komme frem til disse tal. Forudsætningerne fremgår under grafen.
Forudsætninger for udregning:
1 kWh = 5 km (gennemsnit over et helt år)
Udeladning ved 5.000-10.000 km = 0 %
Udeladning ved 15.000-25.000 km = 10 %
Udeladning ved 30.000+ km = 20 %
Opladningpris ved udeladning = kr. 8/kWh
Husk, at dette er udgifter til opladning af elbil for elbilisten – ikke foreningen eller virksomheden.