af Chris Jønsson
Skal ALLE have RET til at LADE
elbilen ved deres bopæl?
FDM foreslår med deres nye kampagne ’Laderet’, at alle skal have ret til opladning af elbil ved deres bopæl.
Kort fortalt er der nogle bagvedliggende praktiske og tekniske forudsætninger, der besværliggøre, hvis ikke umuliggøre, en egentlig realisering af en laderet. De konkrete udfordringer kommer jeg ind på senere.
Hensigten bag en laderet er god, og jeg er naturligvis begejstret for, at der sættes fokus på ladestandere til boligforeninger.
Vil man for alvor sætte skub i opsætning af ladestandere til boligforeninger, er løsningen, i min optik, ikke en laderet, men (som FDM i øvrigt også mener og blev bevist med en tilskudspulje i 2021):
Økonomisk støtte til boligforeninger.
Som du måske har bemærket, sætter FDM med deres nyeste kampagne ’Laderet’ fokus på opladning af elbiler de steder, hvor man ikke har egen indkørsel eller på anden måde adgang til en privat p-plads lige ved sin bolig¹.
Den norsk inspireret laderet henvender sig altså til elbilister, der bor i etagebyggeri og rækkehuse, og således er en del af en ejer-, grundejer-, andels- eller almen boligforening.
Der er ingen tvivl om, at det er et problem, at personer der bor ovennævnte steder, ikke har mulighed for at lade deres elbil, da det er en afgørende hindring for at anskaffe sig en. De færreste vil grundet økonomi og praktikalitet ikke bero sig på offentlig opladning.
Det er i øvrigt også baggrunden for, at jeg har et virke med Ladeløsning.
Men om en egentlig laderet vil løse problemet, og hvordan den skulle se ud, er jeg skeptisk over for. Der er nemlig nogle ret afgørende bagvedliggende praktiske og tekniske forhold, der skal tages højde for.
Nedenfor er listet tre udfordringer, som bør adresseres i forbindelse med en laderet:
1, Er der overhovedet strøm nok i boligerne?
Baggrunden for et korrekt svar kræver en smule teknisk forklaring.
Jeg håber, at det er til at forstå 😊
1.1 Strøm trækkes fra boligens eltavle
Til forskel fra parcelhuse har langt størstedelen af etageboliger og rækkehuse ikke nok strøm tilført boligen til at kunne trække en elbil-lader. Og det er ofte ikke blot et spørgsmål om at købe flere ampere (i daglig tale: ’mere strøm’), da stikledningen fra el-skabet (se billede af el-skab nedenfor) til ejendommen ikke nødvendigvis kan klare den merbelastning som ladestanderne vil medføre. Det betyder, at opfyldelse af retten pludselig både kræver køb af flere ampere (16 ampere/11 kW koster ca. kr. 28.000) samt udskiftning af den eksisterende stikledning (kabel fra el-skab til ejendom). Derudover vil det i de fleste tilfælde også kræve en ombygning af ejendommen eksisterende interne elinstallation.
Så kort fortalt er el-infrastrukturen i de danske etageboliger og rækkehuse ikke dimensioneret til, at man kan trække strøm til en lader fra sin egen bolig.
1.2 Strøm trækkes fra et el-skab
En alternativ løsning for beboeren, der ønsker sin egen ladestander, vil være at lave en hel ny tilslutning i et el-skab. En totalinstallation med en ny tilslutning løber hurtigt op i kr. 50.000-80.000 for ét ladeudtag.
Så selvom man får en egentlig laderet, er min prognose, at det ikke vil føre betydeligt flere ladestandere med sig, fordi etableringen bliver for dyr.
Det kan selvfølgelig imødekommes med økonomisk støtte – men det må anses som værende højest usandsynligt at få økonomisk støtte til etablering af private ladestandere. Det vil i øvrigt være en uhensigtsmæssig måde at anvende eventuelle tilskudsmidler på. Tilskudsmidler vil være bedre anvendt til fælles ladestandere i en boligforening. Dette kommer jeg nærmere ind på senere.
El-skab/kabelskab/gravsten
2. Det fælles p-areal bliver til private p-pladser
Har man sin egen faste p-plads på foreningens p-areal, kan man, hvis man vil betale plus kr. 50.000 for sin egen tilslutning (ampere) og installation få sin egen private ladestander. Mange foreninger har imidlertid ikke faste p-pladser til deres beboere men blot fælles p-pladser til fri afbenyttelse.
En laderet vil altså i dette tilfælde give en beboer (eller en gruppe af beboere) ret til at etablere egen ladestander på en fælles p-plads. Denne løsning er jeg stødt på flere gange og har desværre den konsekvens, at p-pladsen i praksis bliver en fast plads, netop fordi der står en privat ladestander.
Det betyder altså, at laderetten i praksis kan medvirke til en privatisering af det, der skulle være foreningens fælles p-pladser.
3. Registrering af nedlagte kabler på foreningens fællesarealer
Skulle det lykkes at finde en løsning på ovenstående udfordringer, kan foreningen med fordel stille krav om, at de nedlagte kabler registreres. Kabler til fx 50 private ladestandere, som er trukket fra private boliger til et fælles p-areal, giver naturligvis et edderkoppespind af kabler under jorden. Disse kabler bør registreres på et kort (LER kræver ikke, at man registrerer ledninger på private arealer), således risikoen for, at den næste entreprenør graver et kabel over minimeres.
Så samlet set, selvom idéen og hensigten bag en laderet er god, gør de tekniske og praktiske forhold, at det er meget besværligt, hvis ikke umuligt. De steder, hvor det kan lade sig gøre, vil beboeren støde ind i nogle høje etableringsomkostninger – også selvom de er et par naboer, der deler udgiften.
En anden og allerede bevist løsning: Tilskudsordning
Udover en laderet foreslår FDM også at give økonomisk støtte til boligforeninger, som ønsker ladestandere på fælles p-pladser.
Tilbage i november 2021 var der en såkaldt ladestanderpulje på kr. 50 mio. til boligforeninger, hvor man kunne opnå tilskud til 25 % af de samlede etableringsudgifter. Den daværende Bolig- og Planstyrelse, som faciliterede tilskudspuljen, forventede 300 ansøgninger men modtog ca. 1.800². Social- og boligstyrelsen oplyser at alle ca. 1.800 ansøgere fik tilsagn om tilskud.
Personligt oplevede jeg også, at forslaget på en generalforsamling var mere tilbøjeligt til at blive stemt igennem, hvis der fulgte et økonomisk tilskud med. Det er nemlig ofte ret dyrt at etablere fælles ladestandere i en forening i forhold til et parcelhus. Etablering af fx 4 ladeudtag til fælles brug i en boligforening koster mellem kr. 100.000-180.000. Én ladeboks inkl. installation til et parcelhus koster ca. kr. 10.000. Man skal dog lige huske, at når man har fælles ladestandere, som man deler med sine naboer, kan ét ladeudtag dække behovet for ca. 3-4 elkøretøjer (man skal jo kun lade et par gange om ugen).
Tilskudspuljen var egentlig tiltænkt at fortsætte og åbne for nye ansøgningsrunder de efterfølgende år (2023, 2024 og 2025), men i november 2023 meddelte Bolig- og Planstyrelsen (nu Social- og Boligstyrelsen), at puljen lukker og ikke kommer igen, da der ikke er afsat midler til, at den kan fortsætte som planlagt³.
Vil man give den tredjedel af danskerne, som parkerer på et fælles p-areal, bedre muligheder for at lade deres elbil, mener jeg ikke, at en laderet til den enkelte beboer i en forening rykker nålen synderligt. Det vil et økonomisk tilskud til foreningen som helhed derimod – ligesom vi tidligere har set.
1: https://fdm.dk/nyheder/fdm-mener/2024-09-krav-om-ny-ret-til-bilister-alle-skal-kunne-lade-elbilen
2: https://fdm.dk/nyheder/bilist/2024-09-det-er-ikke-alle-der-kan-faa-fat-paa-en-lader
Kilder der vedrører laderet og ladestanderpuljen
https://fdm.dk/nyheder/fdm-mener/2024-09-krav-om-ny-ret-til-bilister-alle-skal-kunne-lade-elbilen
https://fdm.dk/nyheder/bilist/2024-09-det-er-ikke-alle-der-kan-faa-fat-paa-en-lader
Vil du ringes op?
Ved udfyldelse af formularen, ringer vi dig op til en uforpligtende dialog.
Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller spam.
Kort om Ladeløsning
"Ladeløsning er stiftet af mig, Chris.
Virksomheden blev grundlagt med et ønske om at gøre det muligt for virksomheder og foreninger at vælge den optimale ladeløsning til deres behov - uden at man skal blive ekspert først. Derfor tilbyder vi rådgivning.
Rådgivningen skal sikre, at I undgår at beslutte jer for en løsning på et uoplyst grundlag. I skal have en fremtidssikker og økonomisk bæredygtig løsning.
Vi har brugt tiden og ressourcerne på at gennemskue markedet, så du ikke behøver at gøre det samme."