fbpx
KONTAKT OS

Vejens ejerforhold – Må man etablere ladestandere til elbiler på privat fællesvej?

Privat vej, offentlig vej eller privat fællesvej?

Inden du etablererer ladestandere til elbiler, skal du have styr på, hvem der ejer vejen. Reglerne for godkendelse af projektet afhænger nemlig af vejens ejerforhold. Det kan inddeles i tre kategorier: privat vej, offentlig vej og privat fællesvej.

Find jeres vej her, og se hvilken type ejerskab der er tale om.

Privat Vej Skilt - Ladestandere til privat fællesvej

Privat Vej

Ligger parkeringspladsen på en privat vej, som foreningen eller virksomheden ejer, bestemmer I selv over vejen, og skal derfor ikke søge kommunen om godkendelse.

Privat Vej Skilt - Ladestandere til privat fællesvej

Offentlig Vej

Vil I have beboerdedikerede ladestandere på offentlig vej, kræver det kommunens godkendelse. Det er dog ret usandsynligt, at kommunen vil godkende private ladestandere på offentlig vej, så I kan være forberedt på at modtage et afslag.

Privat Fællesvej Skilt - Ladestandere til privat fællesvej

Privat Fællesvej

Ligger jeres parkeringsplads på en privat fællesvej, skal I have kommunal godkendelse til at opsætte ladestandere. Kommunen laver en individuel vurdering for hver sag, men generelt vil en godkendelse fx afhænge af, om ladestanderne vil efterlade nok plads til fodgængere, og om det primært er foreningens beboere, der bruger parkeringspladserne.

Ønsker I herimod for egen regning at opsætte offentlige ladestandere, der ikke er forbeholdt foreningens beboere, medarbejdere og gæster, så støtter kommunen som regel op om dette.