fbpx
KONTAKT OS

Uvildig rådgivning om ladestandere til
grundejerforeninger

En rågiver der…

  • Er uvildig

    En af de store gevinster ved uvildighed er, at man sikrer en objektiv rådgivning, hvor den absolutte første prioritet er at tjene projektets og kundens interesser. Vi ikke har nogen økonomisk interesse i at pege jer i en bestemt retning, hvilket sikrer I får en saglig og oprigtig rådgivning baseret på fakta og erfaring.

  • Er ekspert i ladejunglen

    Vi har brugt tiden og ressourcerne på at undersøge junglen af lademuligheder, så I slipper for at gøre det samme. Som eksperter er det vores fornemmeste opgave at være opdateret på ladeløsningerne på markedet, gennemskueliggøre og kommunikere dem klart, således I kan træffe den bedst mulige beslutning.

  • Kan styre projektet fra A-Z

    Eller A-K, hvis I foretrækker det. Vi yder rådgivning i den udstrækning, I har behov for det. Det kan være komplet projektstyring, hvilket inkluderer rådgivning, tilbudsindhentning og byggestyring. Det kan også være, at I blot har brug for sparring på nogle få indhentede tilbud eller tekniske problemstillinger. Hvad end det er, står vi klar til at bidrage med vores viden og erfaring.

Information om ladestandere til boligforeninger

For boligforeninger med fælles­parkering er det ikke så ligetil at finde hoved og hale i, hvordan man får etableret ladestandere. På denne side kommer vi ind på de vigtigste overordnede emner.

Hvis du i stedet er interesseret i en trinvis gennemgang af, hvad du skal gøre, så anbefaler vi, at du får tilsendt vores gratis guide nedenfor eller kigger på vores vejledningsside. Du er selvfølgelig også velkommen til blot at kontakte os.

Ladestander til ejerforening, boligforeninger, andelsforeninger, lejligheder og virksomheder - Guiden til etablering af ladestandere. Opladning af elbil

Undersøg behovet i din forening

Ikke alle boligforeninger har behov for ladestandere endnu. Det første, du bør undersøge, er derfor, hvor mange elbiler og plug-in hybrid­biler I har i din boligforening. I gennemsnit kan op til tre biler deles om et ladeudtag. Den umiddelbare konklusion er derfor, at I har behov for 1 ladeudtag per 3 plug-in hybrid- eller elbiler i foreningen. Regnestykket kan dog i visse tilfælde være mere kompliceret.

Læs om de forhold, der kan komplicere regnestykket og få hjælp til at tage højde for dem i dit estimat.

Forbered jer

Boligforeninger får behov for ladestandere i fremtiden, selv hvis behovet endnu ikke har meldt sig. Energistyrelsen forventer, der vil være 1.000.000 plug-in hybrid- og elbiler på vejene i 2030. Din egen boligforening kan derfor lige så godt nu forberede sig på at skulle tage stilling til, hvilken ladeløsning I ønsker.

Husk desuden, at foreningens behov kan være større, end det ser ud: Der kan nemlig være beboere, som ikke ønsker at udskifte benzinbilen før de ved, de kan lade en elbil op derhjemme. De vil utvivlsomt sætte stor pris på, at I får etableret ladestandere i foreningen.

Læs blogindlægget ”Forberedelse inden generalforsamlingen” for at få flere argumenter og blive forberedt til at kunne stille et forslag om ladestandere til general­forsamlingen.

Få uvildig rådgivning om ladestandere til din bolig­forening

Ladeløsning er en rådgivnings­virksomhed. Vi tjener således kun penge på vores rådgivningsarbejde. Vi har rigtig meget erfaring med at hjælpe bolig­foreninger med at finde den bedste ladeløsning. Du kan kontakte os på 20 31 41 81, og ellers så skal du bare være velkommen til at læse videre og suge til dig af den gratis viden her på siden.

Ejer og rådgiver Chris i færd med at rådgive to mænd om ladestandere ved et bord i Ejerforeningen Gadevang.

Hvilken ladeløsning er den bedste?

Der er rigtig mange lade­operatører på det danske marked. For at danne dig et overblik, anbefaler vi derfor, at du orienterer dig ud fra det produkt, de tilbyder. Produktet kan groft opdeles alt efter:

    A. Om de giver jer mulighed for at hæve opladnings­prisen på ladestanderne, så I kan refinansiere investeringen.
      B. Om de tilbyder at lægge ud for etablerings­omkostningerne.
        C. Om jeres beboere får brug for en abonnements­løsning til at benytte lade­standerne.

Det rigtige valg af ladeoperatør afhænger derfor af, hvad din forening har behov for, og hvilken situation I står i. Der er mange andre ting end ladeoperatøren, der spiller ind på, hvilken ladeløsning der er bedst, men valget af ladeoperatør er en af de større ting, I skal tage stilling til.

Læs mere om finansierings­muligheder eller valg af lade­operatør i vores vejledning.
Person overvejer valget mellem de mange ladeoperatører

En fremtidssikret løsning

Din boligforenings behov for ladestandere vil blive større med tiden. Derfor er det en rigtig god ide, hvis I fra begyndelsen forbereder installationen sådan, at den kan udvides med flere ladestandere, uden der på ny skal graves og lægges ledninger.

Det er en mindre ekstraudgift i første omgang, men det er både billigere på den lange bane og mindre til gene for beboerne. En fremtidssikret løsning gør derfor også, at beslutningen om at udvide installationen bliver nemmere at træffe, da den vil være langt mindre ind­gribende end ellers.

Kan ladestanderne gøres private?

En boligforenings ladestandere kan enten gøres offentlige eller private: Det kan være en fordel at gøre dem private, så udefra­kommende ikke optager parkerings­pladserne ved ladeudtagene.

Omvendt kan din forening vælge at lægge et gebyr på opladningen, som kan hjælpe med at tjene investeringen ind igen. I så fald kan det være værd at overveje, om I vil gøre nogle af ladestanderne offentlige eller fx gøre dem offentlige i arbejdstiden.

I kan også løbende ændre på, om ladestanderne skal være offentlige eller private. Det er altså ikke en bindende beslutning. Vær dog opmærksom på, at der er krav om at installationen skal beskyttes mod transiente overspændinger, hvis de skal være offentlig tilgængelige.

Hurtig eller langsom opladning til boligforeninger?

Langsom opladning er oftest den bedste løsning for boligforeninger. Det skyldes, at DC-ladestandere og den dertil­hørende installation er markant dyrere.
Med langsom opladning kan man stadig lade sin bil op på ca. 3 timer. Og da ladestanderne står ved boligforeningens parkerings­plads snarere end ved en motorvej eller tankstation, opholder beboeren sig naturligvis bare i sit eget hjem mens bilen lades. De langsomme AC-ladestandere er derfor som hovedregel et bedre valg for boligforeninger end lynladerne.

Etableringspris

Etableringsprisen varierer afhængigt af installationens størrelse, hvor meget der skal graves, og hvor langt der skal trækkes kabler til ladestanderne. En installation med to ladestandere kan koste alt fra 25.000 til 150.000.

Prisestimat for etablering af 2, 4, 6 og 8 ladebokse på fælles parkering. Priser i kr. hhv. 25.000-150.000, 50.000-200.000, 75.000-290.000 og 100.000-360.000.

Læs mere om etableringsprisen.

Vi har lavet en prisberegner, du kan bruge til at udregne et overslag for, hvad en ladeløsning vil koste i din boligforening:

Yderligere ressourcer

Hvis du har spørgsmål til den situation din boligforening står i, er du velkommen til at ringe på 20 31 41 81.

Ellers kan du på Elbilviden.dk finde nogle generelle ressourcer til boligforeninger, som vi godt tør anbefale, da deres information er uvildig.

Du kan også få tilsendt vores guide til etablering af lade­standere i boligforeninger.

Vil du ringes op?

Ved udfyldelse af formularen, ringer vi dig op til en uforpligtende dialog.
Du vil ikke modtage nyhedsbreve eller spam.

Kort om Ladeløsning

"Ladeløsning er stiftet af mig, Chris.

Virksomheden blev grundlagt med et ønske om at gøre det muligt for virksomheder og foreninger at vælge den optimale ladeløsning til deres behov - uden at man skal blive ekspert først. Derfor tilbyder vi rådgivning.

Rådgivningen skal sikre, at I undgår at beslutte jer for en løsning på et uoplyst grundlag. I skal have en fremtidssikker og økonomisk bæredygtig løsning.

Vi har brugt tiden og ressourcerne på at gennemskue markedet, så du ikke behøver at gøre det samme."

Chris Jønsson