Etablering af ladestandere A-Z

Ejerforholdet
Det er vigtigt fra starten at få afklaret, hvem der ejer de parkeringsplader, hvor man ønsker at etablere ladestandere. Hvis der ønskes etableres ladestandere, der er kategoriseret som ‘offentlig vej’ eller ‘privat fællesvej’, skal man søge om tilladelse ved kommunen. Du kan finde infomaition, om jeres vej(e) gennem jeres BBR-oplysninger: bbr.dk, eller ved at kontakte os, så hjælper vi gerne.

Faste eller frie pladser?
Man kan deles cirka 3 biler om et ladestik, fordi det typisk ikke er nødvendigt at lade sin elbil hver dag. Ved frie parkeringspladser skal der altså etableres færre ladebokse end ved faste pladser. Ved frie parkeringspladser anbefaler vi, at der fastlægges en god og fair deleordning for brug af ladestikkene. Dette kan eventuelt hjælpes på vej med parkeringsregler og skiltning.
Vil du vide mere om parkering og deling af stik, kan du læse side 2-3 og 7 i de Forende Danske Elbilister’s (FDEL) vejledning til boligforeninger, som kan findes her: fdel.dk/vejledning.

Placering af ladestandere?
Af hensyn til omkostninger kan ladeboksene med fordel placeres tæt ved forsyningspunktet. Samtidig skal de placeres hensigtsmæssigt i forhold til brugervenligheden over for beboerne. I nogle situationer er det bedst at sprede ladeboksene ud på parkeringspladserne, og evt. forsyne fra flere punkter.

Definition af forsyningspunkt
Forsyningen kommer fra et forsyningspunkt. Dette er placeret udendørs og bliver også kaldt elskab, kabelskab eller ”gravsten”. 

Forsyningsomfang
Forsyningsforholdene ved en ejendom har indflydelse på hele etableringen, og bør derfor være noget af det første der undersøges. Forsyningsomfanget er et andet udtryk for mængden af ampere, der er tilsluttet en ejendom. I nogle tilfælde er der et tilstrækkeligt uudnyttet forsyningsomfang, som kan anvendes til at forsyne ladestanderne. Er forsyningsomfanget derimod ikke er tilstrækkeligt, skal der tilkøbes yderligere forsyning. Kender man sit forsyningsomfang og skal bruge information om det nuværende elforbrug, kan en vi eller en elektriker logge aktiviteten over et par uger, således man finder et evt. uudnyttet forsyningsomfang. Læs mere om måling af strømforbrug her. Det anbefalede forsyningsomfang er afhængig af ladeboksenes tekniske forhold samt brugernes behov. For at se en guide om forsyning i forhold til antal ladestik klik her. 

Find jeres forsyningsomfang
Information om forsyningsomfanget kan indhentes ved at kontakte jeres lokale netvirksomhed. For at finde din lokale netvirksomhed kan du klikke på linket danskenergi.dk-find-netselskab. Forveksl ikke netvirksomhed med energinet eller elleverandør. Få et hurtigt overblik over roller og opgaver på elmarkedet her energinet.dk/roller-paa-elmarkedet.

Den øvrige installation og omkostninger ved etablering af ladestandere afhænger af ejendommens forsyningsomfang. Derfor anbefaler vi, at man undersøger dette først.

Hvis der er tilstrækkelig uudnyttet forsyning
Næste skridt er at undersøge, om der er ledig kapacitet i eltavlen til at placere relæer, sikringer, måler m.m. Hvis ikke der er ledig kapacitet, skal der enten etableres en undertavle, eller den eksisterende eltavle skal udvides. Fra eltavlen føres ledninger til ladestanderne. 

Hvis der skal tilkøbes forsyning
Ved køb af yderligere forsyning skal punktet for denne udpeges. Såfremt ladestanderne ønskes etableret udendørs, kan det ofte betale sig også at etablere et målerskab udendørs. Målerskabet har samme funktion som en eltavle, her er altså placeret sikringer, relæer, måler m.m. Således kan det undgås at føre kabler til eltavlen, der er placeret indenfor, for efterfølgende at føre dem udendørs til ladestanderne. 

For begge alternativer
Det gælder for begge alternativer, at ladeboksene, så vidt det er muligt, etableres tæt ved eltavlen eller målerskabet. Dette gør, at omkostningerne til kabler, elektriker og evt. gravefolk minimeres. Ladeløsning er til for at vejlede og rådgive jer, så I får dækket jeres behov og får den optimale balance mellem omkostninger og brugervenlighed. 

Montering af ladestanderne
Ladeboksen kan enten monteres direkte på en facade eller på en fritstående stander. Hvad der er den bedste løsning afhænger af de individuelle forhold. I nogle tilfælde vil det være smart at opstille pullerter til at beskytte ladestanderne mod påkørsel.

På det danske marked findes flere ladeoperatører, som tilbyder forskellige ladebokse og løsninger, og derfor anbefaler vi, at man gør sig nogle konkrete overvejelser, inden man vælger en ladeløsning. Nedenfor er præsenteret de mest væsentlige parametre i forhold til selve ladeboksene. Vær opmærksom på, at dette primært omhandler vekselstrøms (AC) opladning, da dette er normen for virksomheder og boligforeninger. 

Ladetyper og ladeeffekt
Elbiler kan enten lade med vekselstrøm (AC) eller jævnstrøm (DC). AC ladere kaldes også destinationsladere, og ladebokse med denne ladetype er ofte placeret steder, hvor man holder i længere tid fx derhjemme eller ved arbejdspladsen. DC ladning kaldes også hurtig- og lynopladning. Disse er typisk opstillet steder, hvor man holder i kortere tid fx storcentre, fitnesscentre og motorvejsafkørsler. Jo kortere tid bilisten er villig til at holde stille, desto hurtigere skal opladningen ske.

De fleste AC ladebokse kan lade med en effekt på op til 22 kW. Da det ikke er alle biler, der kan tåle denne effekt, regulerer ladeboksen automatisk effekten. De fleste elbiler kan trække 11 kW.

Ladeoperatøren opgiver altid, hvor mange kW deres ladebokse kan yde. Denne effekt forudsætter, at der er maksimal forsyning. Skal en laderboks yde 22 kW, skal den forsynes med 32 ampere. Når der installeres flere ladestandere, kan det sjældent betale sig at afsætte 16 A pr. ladepunkt, fordi det ikke er nødvendigt i praksis. Det er simpelthen for dyrt i tilslutningsbidrag. Med lastbalancering (loadsharing) kan ladeboksene kommunikere med hinanden og deles om den strøm der er tilgængelig.

Skal man regne ud, hvor mange kW boksen kan yde, ser regnestykket således ud:  
Ampere*faser*volt/1000=kW.
Fx 6A*3(faser)*230(V)/1.000=4,1 kW. Boksen kan yde 4,1 kW.

Udseende, materialer og æstetik
Det er værd at have med i overvejelserne, hvilke materialer ladeboksene er fremstillet af, i særdeleshed hvis de skal stå udendørs eller i områder, hvor de er særlig udsat overfor skader og hærværk. Her er der også forskel på de forskellige ladebokse.
Generel udseende og æstetik varierer også, og det må være op til den enkelte at vurdere vigtigheden af dette.

Brugervenlighed
Brugervenlighed er blandt andet afhængig af ladeboksens kommunikation til brugerne. Ladebokse kan kommunikere med lyde, lysdioder eller gennem en skærm. Nogle ladebokse kan være svære at tyde især for førstegangsbrugere, da man måske ikke ved, hvad dens forskellige signaler betyder.

Ladestik
En typisk ubegrundet bekymring går på, hvilke ladestik man skal vælge. Standarden ved AC ladning er et type-2 stik, som passer til 99 % af alle elbiler. Som det ser ud lige nu, bliver der kun produceret biler med type-2 hunstik. CCS-stikket anvendes kun til hurtigladning DC – og passer også til samme hunstik i langt de fleste biler.

Lastbalancering
De fleste ladeoperatører tilbyder lastbalancering (loadsharing) til deres løsninger. Lastbalancering betyder i grove træk, at ladestikkene deles om den forsyning, der er til rådighed, således den samlede ladeløsning bliver så effektiv så mulig. Se evt. denne video for at forstå princippet youtube.com/loadsharing.

Slutbrugerpris
Slutbrugerprisen er den pris brugeren betaler ved ladestanderen. Her tilbyder ladeoperatørerne forskellige ordninger. Nogle har fastprisabonnementer med ubegrænset ladning både ved destinations- og hurtigladerne i offentligheden. Andre ladeoperatører tilbyder en fast kWh pris. Hvad der bedst kan betale sig afhænger af flere faktorer, fx dagligt kørselsbehov, gennemsnitlig længde pr. køretur og generelt kørselsmønster. Kontakt os for at blive klogere på løsningerne i forhold til jeres behov. 

Ladebrikker
Ladebrikker er den brik eller det kort slutbrugeren anvender, når denne vil oplade sin elbil. Ladeboksen har indbygget en RFID-læser som brugeren holder sin ladebrik/kort op til, for at starte opladningen og registrere, hvor mange kWh der bruges. Der findes mange forskellige ladebrikker, både fra de respektive ladeoperatører og universelle brikker, som passer til flere ladebokse. 

Afregning
Afregning sker typisk ved, at ladeoperatørerne betaler boligforeningen eller virksomheden for den strøm ladeboksene bruger. Ladeoperatøren opkræver slutbrugerne individuelt enten ved en fast månedlig pris eller pr. kWh. Det betyder altså, at boligforeningen eller virksomheden ikke bliver involveret i administreringen af ladeboksene. 

DC-beskyttelse
Vær også opmærksom på om ladeboksene har indbygget DC-beskyttelse. Det har betydning for, hvilket fejlstrømsrelæ der skal installeres i eltavlen/målerskab, og dermed omkostningerne ved et eventuelt b-relæ.

Service og vedligeholdelse
Vær opmærksom på om ladeoperatøren tilbyder generel vedligeholdelse samt servicering af ladeboksene ved eventuelle fejl.

Kunderservice
De fleste operatører tilbyder telefonisk kundeservice. Det kan være en stor hjælp, hvis der opstår udfordringer med ladeboksene. Hav ladeoperatørens telefoniske åbningstider for øje.

Opsigelse
Ønsker man på et tidspunkt at opsige sin kontrakt, skal man være opmærksom på opsigelsesperioden, og om man lejer eller køber boksene samt evt. gebyrer ved nedtagning.

Køb eller leje af boks 
Nogle operatører tilbyder at udleje boksene, hvilket mindsker investeringsomkostninger. Det kan dog betyde, at ladeboksene skal udskiftes, såfremt man på et tidspunkt ønsker, at en anden operatør skal drive dem.

Nedtagelse
Ydermere har nogle ladeoperatører pålagt et gebyr for en eventuel nedtagelse.

Alt dette fremgår af aftalen. Ladeløsning rådgiver naturligvis også om denne del, så du får en retfærdig aftale.